Her er et lille uddrag af mine digte gennem årene…
Morgen
Havets skumtoppe afspejler mine tanker
Som de popper op i den grå masse
I en uendelig gentagelse
Truer med at suge mig ned i dybet
Jeg giver efter
Sænker mig i havet
Lader mig opsluge
Bryder overfladen med et gisp
Suger luft ind
Som solen bryder horisonten
Sender sine livgivende stråler over havet
Forvandler det til flydende guld
Jeg stiger op fra havet
Går ud i verden iført lysets brynje
For at møde dagen
Erantis
Pludselig stod den der
havde ikke lagt mærke til den før
Den lille gule Erantis
I havens sorte bed
Som et lille smil i den triste januar tåge
der havde lagt sig over haven og sindet
Et strejf af forår
og et løfte om bedre tider
Længere og lysere dage
Det var svært ikke at smile
Bare et øjeblik
Kyndelmisse
Snefnuggenes dans foran vinduet vidner om vinterkuldens råhed
Vinden stryger om hushjørnet
Viser ingen nåde for den forbipasserende fodgænger
Jeg skutter mig ved vinduet
varmer mine fingre om tekoppen
Kyndelmisse
Midt i vinteren
Midt i livet
Sneen lægger sig på fliserne og den bare jord i blomsterbedet
Bliver liggende og lyser op i dagens grå og triste udtryk
Det er svært at forestille sig det blomstrende bed
genopstå om få måneder i alt sin frodighed
Alligevel er der allerede tegn på liv
En lukket erantis
En vintergæk
Selv en lille spire fra en krokus er tittet frem
Ukuelige byder de vinteren trods
Jeg misunder de små blomster i vinterkulden
Hvilken optimisme
Hvilket vovemod
At insistere på forårets kommen
På varmere og lysere tider
Med frost og blæst til velkomst sætter de livsviljen ind på at bryde frem
og vinder hver dag en lille kamp mod vinterens tungsind
hjertes hårdhed
et løfte om at foråret uomtvisteligt vinder over vinteren
også denne gang
Venter
Jeg venter
Jeg venter utålmodigt og rastløs på nyt
Ligesom den forventningsfulde gravide venter på sit ufødte barn
Som den sørgende venter på den døendes sidste åndedræt
Verden venter
Venter på nyt
Om hvem der skal regere verdens supermagt, mens stemmesedlerne tælles
Om pandemiens nye ofre, mens videnskabsmændene arbejder på en vaccine.
Alle venter
På en løsning på klimaforandringerne, mens temperaturen stiger
På en løsning på uretfærdigheden, mens verdens brænder
Apatisk skifter jeg rundt på nyhedskanalerne
Hvad venter vi på?
Stjernenat
Jeg sidder på stranden
under millioner af stjerner
Laurentius tårer drysser stjerneskud
henover den sorte himmel
Hvor trygt at vide
at selv mine sværeste valg
og største problemer
Ej rører en stjerne det mindste
Daggry
Daggry
Månen lyser med sit sølvblå skær
Trækker melankoli og længsel ind i mit sind
Denne morgen står månen ud for mit vestvendte vindue
Jeg vågner trist og længselsfuld
Mod øst rødmer himlen i solens første stråler
Varsler en ny dag og nye gøremål
Håbefuldt sætter jeg mig i min østvendte vindueskarm
og spejder efter lyset og livet
Mit hus er med to udsigter- øst og vest
Så viseligt indrettet til mine to personligheder
Melankolien og eftertænksomhed
Optimisme og handlekraft
Sammen går vi ud i livet
Disconnectet
Disconnectet sagde højtaleren,
da mobiltelefonen fjernede sig med retning mod Netto
i baglommen på bilens fører
og gjorde samtale umulig.
Disconnectet følte jeg mig
da børnene flyttede hjemmefra,
færdiggjorde deres uddannelse,
giftede sig og fik deres egne børn.
Disconnectet med min krop føler jeg mig
når sollyset afslører
at mine ungdoms fregner er blevet til alderspletter
og mit lyse hår i virkeligheden er hvidt.
Disconnectet bliver jeg
når jeg engang ikke længere kan følge med arbejdsmarkedet,
men må træde til side
for yngre og skarpere hjerner
Connectet sagde højtaleren
da mobiltelefonen bragte min elskede tilbage til bilen
og samtalen kunne fortsætte
om aftensmaden, børnene og weekenden.
Connectet kørte vi videre i livet.
Tango Night
Tango Night
Jeg møder dit blik med et lille nik
Sammen går vi ud på dansegulvet
Du byder mig din hånd
Mine fingre strejfer din nakke
Som jeg læner mig ind til dig
Og lægger armen om din skulder
Kind mod kind
Tager vi de første skridt sammen
Vores kroppe følger hinanden
Mine bryster glider hen over din silkeskjorte
Som jeg drejer mig i en ocho
Du fører og jeg følger
De andre dansere på gulvet forsvinder
i den koncentrerede spænding
der er imellem os
jeg stryger kælent mit ben op af dit
inden jeg afslutter trinet med en knibsk bolero
og suges ind i dit favntag igen
En svedperle løber ned af min kind
Din aftershave forstærkes af varmen fra din krop
Vi trækker vejret synkront
Som vi fortsætter
Nu i hurtigere tempo
Til musikken
Nu er der kun dig og mig
Og tangoens trin og figurer
Verden står stille i nuet
Intet andet eksisterer
Indtil musikken stopper
Og verden vender tilbage omkring os